Shopping Cart

No products in the cart.

Fontanabianca

I hjertet af det smukke Langhe i Piemonte med udsigt til den pittoreske middelalderby Neive ligger vinhuset “Fonatanabianca”. Vinhusets tre marker ligger på skråninger omkring byen.

Vi er i Barbaresco-land og Fontanabianca er da også specialister i denne vin. Den fremstilles 100% af Nebbiolo og er DOCG certificeret med de høje krav, der stilles til dette. Det er kraftige vine, med masser af struktur og tanniner, der kan være mere eller mindre bløde. Hos Fontanabianca opleves de meget velintegrerede. Familien dyrker også den blå Dolcetto og den grønne Arneis.

Vingården er grundlagt af farfar Franco. I dag driver barnebarnet Matteo vingården sammen med sin far. Den er indenfor de seneste år blevet væsentlig opgraderet og fremstår i dag meget lækker og yderst velholdt.

Fontanabianca’s vine er bedømt af en række kendte vinameldere. Fælles for dem alle er, at de scorer meget høje point. Vi er et godt stykke oppe i 90’erne! 

Du skal være fyldt 18 år for at købe varer indeholdende alkohol hos bedrevine.dk

ER DU OVER 18 ÅR?